Husk din cykel skal vedligeholdes
Ring til os på 75 53 12 88
Vedligeholdelse af din cykel
Hvis din cykel skal forblive flot og funktionel, er det vigtigt at passe den godt. Her kommer et par råd til vedligeholdelse af cyklen.
Send din cykel til eftersyn
Vi anbefaler, at din cykel efterses to gange årligt, af en cykelhandler, forår og efterår.
Overhold stopmærket
Overhold altid stopmærkerne på såvel sadelpind som styrstamme.
Efterse selv din cykel
Det er en god ide ofte selv at efterse din cykel.
Hold din cykel ren
Vask cyklen med et cykel plejemiddel og tør den af med en klud. Det hindrer korrosion og vil holde cyklen flot. Ved ridser kan du forebygge korrosion ved at lakere med lak i cyklens farve eller en klar lak
Smør din cykel
Smør kæden samt andre bevægelige dele. Husk at tørre de smurte dele af, så snavset ikke klæber sig fast til overskydende olie. For at lette vedligeholdelsen anbefales en anti-rust eller forkromet kæde. Vi kan vejledig om, hvilken olie du skal bruge alt efter årstiden og cykelmodel.
Hold dine hjul
Kontrollér at alle egerne er stramme og dækkene hårdt pumpede. Efterse dækkene for småsten og lignende.
Efterspænd og juster din cykel
Sørg for at alle bolte og møtrikker er fastspændte. Det er vigtigt, at hjul, krank og pedaler er godt spændte. Bremser og kabler giver sig under brugen. Kontrollér at bremserne altid fungerer optimalt. Juster og ret eventuelt skærmstivere, så der er god afstand mellem dæk og skærme.
Udskift de slidte dele
Dette gælder dæk, bremseklodser, kabler, tandhjul og kæde.
Brug os
De ædlere dele som gear, krank og nav er i dag meget komplicerede. Hvis du er i tvivl mht. vedligeholdelse af disse, så kontakt os.
Derefter er der kun tilbage at nyde cykelturen, god fornøjelse.




Vedligeholdelse af din racer og MTB
- Vask/rengør altid cyklen efter brug. Brug dog aldrig en højttryksrenser, da det kan skade cyklens lejer og affjedring.
- Lejer i krank, styrfitting og hjul bør smøres jævnligt ved brug under våde forhold. Det er dog ikke altid muligt at adskille kranklejerne.
- Smør kæden med en til årstiden/vejret passende olie, våde olier er mere vejrbestandige end tørre, men samler også mere skidt.
- Kontrollér at alle cyklens komponenter er spændt og sidder korrekt.
- Overlad altid justering af for- og bagskifter til faguddannet personale.
- Kontroller med jævne mellemrum bremsernes belægning og skift hvis nødvendigt.
- Dårlig/slidt bremsebelægning nedsætter bremsernes funktion og kan slide unødvendigt på fælgene.
- Sørg for at holde bremseskiver fri for olie og fedt, da det påvirker bremseevnen. Bemærk, at der kan komme olie og skidt på skiverne, hvis vejen er våd.
- Kontroller gearkabler for knæk og skader, da de nedsætter gearets funktion og præcision.
- Kontroller at geardroppet ikke er bøjet efter styrt, da det kan medføre skade på stel og hjul, hvis bagskifteren får fat i baghjulet.
- Indsmør alle blanke dele (især om efteråret) med en tynd olie eller lignende, for at undgå rust/korrosion. Rust er ikke en reklamationsberettiget fejl, men et resultat af manglende vedligeholdelse.
- For MTB gælder specielt at service på affjedring bør ske efter fabrikantens anvisning, eller mindst en gang om året for at bevare fuld funktionsdygtighed og holdbarhed.
Kom ned i vores butikker og se det store udvalg af plejemidler til vedligeholdelse af din cykel

Finansiering
0 kr. i renter, 0 kr. i gebyrer og 0 kr. i omkostninger

Lånecykel
Gratis lånecykel når din cykel er på værksted

Service
Lad os passe godt på din cykel i hele dens levetid

Cykeludlejning
Vi tilbyder cykeludlejning – book en cykel
Ring og lav en aftale med vores cykelsmed
Hvis du vil have din cykel lavet på et bestemt tidspunkt, kan det være en rigtig god idé at ringe og lave en aftale med os enten i Kolding eller Vejen. Og så kan du som sagt bruge en lånecykel i ventetiden.
Vil du have en mere personlig vejledning i Kolding, kan du ringe på 75 53 12 88, skrive til kolding@newbikeshop.dk eller simpelthen komme forbi på Sydbanegade 3, 6000 Kolding.
Vil du have en mere personlig vejledning i Vejen, kan du ringe på 75 36 45 00, skrive til vejen@newbikeshop.dk eller besøge butikken på Søndergade 7-9, 6600 Vejen.
New Bikeshop
Sydbanegade 3, 6000 Kolding
New Bikeshop Kolding
75 53 12 88
Sydbanegade 3, 6000 Kolding
Man - tor: 9:00-17:30
Fre: 9:00-17:00
Lør: 9:30-13:00
New Bikeshop
Søndergade 7-9, 6600 Vejen, Ribe
New Bikeshop Vejen
75 36 45 00
Søndergade 7-9, 6600 Vejen
Man - tor: 9:00-17:30
Fre: 9:00-17:00
Lør: 9:30-13:00